6 gode idéer til brugbare indflyttergaver

Er du inviteret til indflytterfest og har brug for gode idéer til brugbare indflyttergaver? Så læs med her, og bliv inspireret til seks indflyttergaver, som kan gives til både ham og hende. Gaverne holder sig alle inden for et overskueligt budget, så du ikke behøver tømme bankkontoen, når du skal afsted til indflytterfesten.

En indflyttergave kan både være i den sjove, personlige og praktiske ende. Her er det op til dig at vurdere, hvad modtageren af indflyttergaven vil sætte størst pris på. 

Er det din rigtig gode kammerat, og har I mange interne jokes, kan en sjov indflyttergave være lige i øjet. Er det din kæreste, som flytter i nyt hjem, kan en mere personlig gave til gengæld være det, der skal til. Du kan finde flere gode idéer til indflyttergave her.

  1. Personlig gave

Hvis du gerne vil give en personlig gave, kan du f.eks. få printet et foto af dig og modtageren af gaven sammen på en pude, en musemåtte, et krus eller noget helt andet. Det kan i dag lade sig gøre at få fotos printet på stort set alt – tilmed chokolade – og det er en sød og betænksom gave, der samtidig er personlig.

Du kan også købe en nøglering eller en anden gadget, og få modtagerens navn trykt eller graveret ind i denne. Husk at være ude i god tid, da det ofte kræver nogle arbejdsdage at få sat fotoet eller navnet på det valgte produkt.

  1. Rengøringsudstyr

Rengøringsudstyr hører til i den lidt sjovere ende af gode idéer til indflyttergaver, samtidig med at det er en enormt praktisk gave. 

At give rengøringsudstyr signalerer, at nu skal modtageren huske at gøre sin nye bolig pæn og ren regelmæssigt – noget han eller hun måske ellers ikke er så god til at huske. Samtidig er det enormt rart at have alt det rengøringsudstyr, der skal bruges, når det er tid til rengøring. 

Sammensæt derfor en gave af rengøringsmidler og udstyr som klude og spande, og hjælp modtageren af gaven godt på vej til et rent hjem.

  1. Oplevelse

En oplevelse har ikke så meget med en ny bolig at gøre, men ikke desto mindre er det en gave, som altid falder i god jord. 

Som giver kan du samtidig sikre dig, at du skal være med til oplevelsen, og om det er ølsmagning, lækker brunch, bagekursus eller et spa-ophold, så er der noget at se frem til. 

En oplevelsesgave vil desuden udgøre et minde, som aldrig forsvinder eller går i stykker, som materielle gaver kan gøre det.

  1. Ting til væggene

Dét at flytte i ny lejlighed eller hus er samtidig anledningen til at starte forfra, når det kommer til indretningen. 

Kender du modtagerens smag, kan du med fordel give en plakat eller et billede i indflyttergave, som kan hænges på væggen. Er du i tvivl om, hvad han eller hun synes er pænt at have hængende, bør du sikre dig, at det kan byttes. Du kan også give et tilskud til en professionel indramning, hvis modtageren har mange flotte billeder, som mangler at blive rammet ind, før de kan hænges op.

  1. Køkkenudstyr

Et nyt køkken kalder på nyt køkkenudstyr. Det er altid rart med et veludstyret køkken, så der kan laves god mad. 

Forhør dig evt. på forhånd, hvad modtageren af gaven mangler, så du ikke giver noget udstyr, vedkommende allerede har. Ved du, at der mangler en kaffemaskine eller andet essentielt udstyr i køkkenet, kan du naturligvis også vælge at købe dette i gave. Det viser, at du har lagt både tanke og tid bag din indflyttergave.

  1. Gavekurv

Hvis ovenstående gode idéer til indflyttergave ikke har ramt helt plet, er en gavekurv altid en sikker vinder. 

Du kan selv gå på jagt i delikatesseafdelingerne i supermarkederne eller besøge små, lokale producenter, og spække gavekurven med gourmetprodukter. Du kan også vælge at købe en gavekurv, som allerede er sammensat, hvilket er en lidt nemmere løsning.

Søger du bolig? Søg blandt 6000+ ledige lejeboliger i hele Danmark
Søg lejebolig her
Mail info@husvild.dk (Alle hverdage fra 10.00-16.00)