Fraflytningsrapport: Hvad er det og hvad betyder det for dig?

​​​​​​​Som lejer betaler man ofte en bondegård i depositum, og ofte ser man ikke skyggen af pengene ved fraflytning. Her er det vigtigt at understrege, at man som lejer har rettigheder støttet af lejeloven, som er behjælpelig i denne proces, så man undgår, at udlejer udnytter en. Dette er blandt andet retten til en fraflytningsrapport, men hvad er det, og hvad kan den gøre for dig, når du skal flytte fra lejebolig? 

Som lejer betaler man ofte en bondegård i depositum, og ofte ser man ikke skyggen af pengene ved fraflytning. Her er det vigtigt at understrege, at man som lejer har rettigheder støttet af lejeloven, som er behjælpelig i denne proces, så man undgår, at udlejer udnytter en. Dette er blandt andet retten til en fraflytningsrapport, men hvad er det og hvad kan den gøre for dig, når du skal flytte fra lejebolig? 

Kort og godt

En fraflytningsrapport er en rapport, man som udlejer er forpligtet til at lave til lejer. Det er en beskrivelse af standen på lejeboligen ved fraflytning, og beskriver dermed, hvad man som lejer hæfter for i forhold til slid og brug, og hvad der skal betales for det. Hvis en fraflytningsrapport ikke bliver udarbejdet, kan man som udlejer ikke kræve, at lejer hæfter for andet end, hvad der er misligholdt. En fraflytningsrapport bør tage udgangspunkt i en indflytningsrapport, som beskriver lejeboligens stand ved indflytning. Disse kan sammenlignes og dermed give en mere korrekt beskrivelse af, hvilket slid lejer har været skyld i, og hvad der var allerede før lejers indflytning.

Kend dine rettigheder som lejer

Hvis man som lejer ikke kender sine rettigheder omkring fraflytning, kan det resultere i, at man mister sit depositum. Overtager man en lejebolig er det vigtigt, at man som lejer kræver en indflytningsrapport, som beskriver lejlighedens stand ved overtagelse. Denne kan bruges, når man som lejer ved fraflytning også kræver en fraflytningsrapport beskrivende lejlighedens stand ved fraflytning. Disse rapporter kan sammenlignes, og man kan som lejer se, hvad man selv er skyld i af slitage, og hvad man ikke bør skulle betale for. I dette henseende, kan det være en fordel, at man som lejer tager billeder af lejeboligens stand ved overtagelse. Hermed er der også fotografiske beviser som kan støtte ens sag.

Hvis ens udlejer lejer flere boliger ud, betyder det, at hun/han skal indkalde til et flyttesyn for at kunne udarbejde en fraflytningsrapport. Dette skal gøres senest to uger efter man, som lejer, opsiger lejemålet. Sker dette ikke, kan udlejer ikke bruge ens depositum. Når man modtager en fraflytningsrapport, skal man som lejer underskrive. Dette skal kun gøres, hvis man er enig i rapporten. Hvis ens udlejer ikke udlejer flere boliger, så må han/hun nøjes med at fremsende en fraflytningsrapport senest 14 dage efter fraflytning, og så er der faktisk ikke krav på et flyttesyn. 

Er der enighed om fraflytningsrapporten betyder det, at udlejer må bruge depositum til at forbedre lejeboligens mangler. Hvis der ikke er nogen fraflytningsrapport eller den indeholder mangler, kan det for udlejer betyde, at depositum ikke må bruges. Hvis skader og slid ikke er blevet opdaget af udlejer, så skal det hurtigst muligt blive konstateret, og så kan der være mulighed for, at depositum stadig skal dække dette. 

At lave en fraflytningsrapport

En fraflytningsrapport skal være skriftlig, men der er ingen krav på, hvordan den skal se ud, eller hvad den skal indeholde. Den skal blot være letlæselig, og den bør indeholde underskrift fra både udlejer og lejer. Lejer er dog ikke forpligtet til at underskrive. Hvis lejer ikke underskriver, skal udlejer kunne påvise, at lejer i stedet blot har modtaget den. Den skal afleveres samtidig med fraflytningssyn, som skal ske senest to under efter bekendtgørelse af fraflytning. Hvis lejer ikke er til stede ved fraflytningssynet, kan man sende fraflytningsrapporten senest to uger efter synet. 

Hvis man som lejer er meget uenig i fraflytningsrapporten, kan man vælge at at kontakte Huslejenævnet. Her kan de hjælpe med at  afgøre, om det er en sag, der bør tages op. Sagen kan også sendes videre til boligretten, som med fagperson kan afholde et syn af boligen, og dermed undersøge fraflytningsrapporten og sagen. Ofte har man som lejer dog blot brug for juridisk rådgivning, så man kan klare sagen alene med udlejer.


 

Søger du bolig? Søg blandt 6000+ ledige lejeboliger i hele Danmark
Søg lejebolig her
Envelope info@husvild.dk (Alle hverdage fra 10.00-16.00)
42 90 32 62 (Alle hverdage 9.30 - 12.00)
Mail info@husvild.dk (Alle hverdage fra 10.00-16.00)