Husk dit flyttesyn

Er du i tvivl omkring hvad et flyttesyn er og hvordan det fungerer? Så læs med i opslaget her.

Et flyttesyn er et syn af en lejebolig. Grunden til at der afholdes flyttesyn er, at der sker en gennemgang af din lejebolig, så både du og udlejer ved, hvilken stand lejeboligen er i, og hvad der dermed skal forbedres ved din fraflytning. Et flyttesyn resulterer i en fraflytningsrapport, hvor der står nedskrevet, hvad der er af fejl og mangler i lejeboligen efter din lejeperiode. Den fraflytningsrapport skal støttes af en flytteopgørelse, hvor der tydeligt står, hvad der skal ske af forbedringer, hvad det kommer til at koste, og hvad det kommer til at betyde for dig og dit depositum. Er du usikker og i tvivl omkring fraflytningsrapporten og dens indhold er det vigtigt, at du ikke underskriver den, før du igen har talt med udlejer omkring det. 

Når du flytter fra en lejebolig skal den afleveres i den stand, du modtog den i, med mindre, at udlejer selv kræver at stå for istandsættelsesprocessen. Dette betyder ofte, at du skal blot skal nøjes med at male væggene. Andre gange kan der kræves, at du for eksempel sliber gulv også. Det er forskelligt, hvad udlejere kræver, og hvordan de gennemgår lejeboligen ved flyttesynet. Nogle går strikse til værks, andre er lidt nemmere at arbejde med. 

Det er en god idé at tage billeder af lejeboligen og dens stand, den dag ud overtager den. Det er derfor også en god idé at tage billeder inden flyttesynet. Med billeder kan du visuelt forklare standen, og dermed bedre argumentere for dit arbejde, hvad du er i skyld i, og hvad tidligere lejere er skyld i. Du prøver altså at sikre dig, at du ikke skal dække for mangler som forrige lejere er skyld i, og som du blot overtog. 

Det er vigtigt at få en lejekontrakt, når du overtager en lejebolig. Her står der, hvem der har vedligeholdelsespligten, om det er dig eller udlejer, og altså hvem der står for vedligeholdelse og den overfladiske istandsættelse. Har du pligten, så maler du, og eventuelt sliber gulve. Har udlejer pligten, så gør han eller hun. 

Når du fortæller udlejer, at du flytter fra lejeboligen, skal udlejer indkalde til flyttesyn med mindst syv dages varsel, og ofte skal synet ske indenfor to uger. Her skal lejeboligen altså være tømt, rengjort og eventuelt forbedret. Her gennemgår udlejer og lejer, hvad der skal ske, og udlejer skal give dig en fraflytningsrapport, som du skal godkende med din underskrift. Med fraflytningsrapporten kommer en flytteopgørelsen.  Hvis det ikke sker indenfor to uger, kan udlejer miste retten til at bruge dit depositum til istandsættelsen. Det er her vigtigt at understrege, at der er forskel på, om din udlejer er professionel eller amatør. Hvis din udlejer i stedet er amatør, behøver han eller hun ikke at afholde et flyttesyn, men kan i stedet nøjes med at fortælle dig, hvad du skal udbedre. Dette skal dog stadig ske indenfor en tidsfrist på to uger. 

Hvis du som lejer er usikker på, hvad du skal forbedre, hvad der forventes af dig og hvad dit ansvar er, kan du med fordel anmode om et forsyn. Her kan udlejer give udtryk for, hvad der forventes, du gør, og altså hvilken stand, udlejer forventer, at du afleverer lejeboligen i til det rigtige flyttesyn. Hvis du ikke mener, at processen og synet har været tilstrækkeligt, kan du kontakte huslejenævnet, og få dem til at vurdere din sag. Hvis der er en sag, kan I ende i boligretten.


 

Søger du bolig? Søg blandt 6000+ ledige lejeboliger i hele Danmark
Søg lejebolig her
Envelope info@husvild.dk
Mail info@husvild.dk (Alle hverdage fra 10.00-16.00)