Hvad er en flytteopgørelse?

Er du ikke helt sikker på hvad en flytteopgørelse er? Så læs med i opslaget her.

Når du vælger at flytte fra din lejebolig, skal du naturligvis dække det slid, lejeboligen har fået, mens du har boet der. Derfor betaler vi depositum, når vi overtager en ny bolig:  udlejer skal altid have mulighed for at kunne normalistandsætte en lejebolig efter lejerens fraflytning. Altså, når du skal flytte, så er der pligt til, at du afleverer lejeboligen i den stand, der fremgår i lejekontrakten, og det er ofte den stand, som du selv overtog den i - udlejer kan nemlig ikke kræve, at du afleverer en lejebolig i bedre stand end det. 

Ved indflytning er det vigtigt at opdage eventuelle mangler og fejl og dermed kræve et indflytningssyn. Med et indflytningssyn betyder det, at du ikke ender med at skulle dække uopdagede fejl fra tidligere lejere. Hvis du ikke gør udlejer opmærksom på disse fejl, kommer du naturligt til at skulle dække dem med dit depositum. Her er det en god idé at tage billeder af lejeboligen ved overtagelse, så der er visuelle beviser for lejeboligens stand på det tidspunkt. Opdager du mangler, skal du fortælle udlejer om dette senest to uger efter, at du har overtaget lejeboligen. 

Når du opsiger - eller bliver opsagt af - din lejebolig starter processen med istandsættelse. Fra din fraflytningsdato har udlejer har to uger til at lave et flyttesyn, hvor du og udlejer finder frem til fejl, og hvad du skal istandsætte efter din tid i boligen. Hvis udlejer bruger længere tid end fjorten dage på dette betyder det, at han eller hun ikke kan gøre krav på dit depositum til udbedring af fejl og anden normalistandsættelse. Dette gælder dog kun, hvis udlejer ikke kan bevise, at du har prøvet at snyde personen eller der ikke har været mulighed for gennemgang af lejeboligen. Her er det dog vigtigt, at du som lejer gennemlæser din lejekontrakt, da der her kan ske afvigelser fra normen. 

I denne proces skal der laves en fraflytningsrapport, hvor der tydeligt står, hvad der skal laves af forbedringer i boligen. Dette skal du som lejer godkende og skrive under på. I denne forbindelse skal der også laves en flytteopgørelse. I flytteopgørelsen skal der eksplicit og åbenlyst stå, præcis hvilke forbedringer der skal ske, og hvad de kommer til at koste. Her skal der også stå, hvor meget af depositum, der skal gå til dette formål. Hermed finder du ud af, hvad du skal betale - og om du får penge tilbage eller eventuelt skal betale flere. Din udlejer må altså ikke starte renoveringsprocessen uden at der bliver lavet en godkendt flytteopgørelse, og denne regning skal du modtage indenfor to uger. Alt dette er for, at du som lejer ved, hvad der skal ske i forhold til istandsættelsen, og altså ved, hvad du betaler for. Hvis det ikke sker, og udlejer selv går i gang, vil der være problemer om at kunne bevise, hvad der er betalt for og hvorfor, og dermed kan du ikke kræve, at det er dit depositum, der skal gå til dette.  

Hvis du ikke mener, at din udlejer gør det korrekte, kan du altid opsøge huslejenævnet og høre, hvad de mener om sagen - og om du har en sag. Hvis der er stor uenighed kan dette betyde, at boligretten skal involveres.


 

Søger du bolig? Søg blandt 6000+ ledige lejeboliger i hele Danmark
Søg lejebolig her
Envelope info@husvild.dk
Mail info@husvild.dk (Alle hverdage fra 10.00-16.00)