Hvem dækker vandskade i lejebolig?

Læs omkring hvem der dækker vandskader i din lejebolig i opslaget her.

Når det kommer til at bo til leje, er det vigtigt at have styr på forsikringer og rettigheder. Det er vigtigt at sætte sig ind i forsikringsmuligheder, så du har styr på dit som lejer. Hvis der opstår en vandskade i din lejebolig startes en stor proces. Først er det vigtigt at underrette udlejer. Derefter skal I afklare skader i boligen. Hvis det er en reel vandskade, skal det anmeldes til ejendomsforsikringen. 

En ejendomsforsikring skal være tegnet i ejerforeningen eller ejer, og dette er derfor ikke noget du, som lejer, skal stå for. Denne forsikring dækker ofte skader, som opstår i forbindelse med brand, sne, storm, frost og pludselige netop også vandskader. Hvis skaden opstår i denne situation, er det vigtigt at kunne bevise, at skaden er uventet og dermed opstået pludseligt. Skaden bliver altså ikke dækket, hvis det sker i forbindelse med mislighold, skader dannet over længere periode, eller skader på grund af fejlkonstruktion eller andet dårligt håndværk (her er det håndværkerens erhvervsansvarsforsikring som dækker). For at opsummere, betyder det altså, at vandskader ofte bliver dækket af ejerforeningens ejendomsforsikring. 

Det er også dit eget ansvar at få tegnet forsikring. For at sikre dig og dit indbo bedst, bør du derfor tegne en indboforsikring. Sådan en forsikring dækker dine ting, i forbindelse med tyveri, brand og vejrskader - herunder altså også vandskader. Dette betyder altså, at du er forsikret, hvis dine ting skulle blive ødelagt på grund af vandskader. Her kan du med fordel undersøge muligheden for en “udvidet vandskadedækning”, så du er dækket ved skader fra utætte rør, tagrender eller åbne vinduer og døre. I forbindelse med indboforsikring, kan det også være en fordel at tegne en ansvarsforsikring. Med en ansvarsforsikring dækker det dine erstatningskrav for skade på andre personer og deres ting - så længe det ikke er med vilje eller tjeneste. Det er altså, når du ved en fejl eller forsømmelse er skyld i, at andre kommer til skade, eller kommer til at ødelægge andres ting. Dette kan hjælpe dig, hvis din underbo for eksempel mener, at det er dig og din misligholdelse, som er skyld i en vandskade nede hos dem. 

Hvad du kan gøre

Det er altså vigtigt, at du aktivt selv forbereder dig. Du kan starte med at undersøge udlejers forsikringsforhold, hvad der står i din lejekontrakt, om der er en ejendomsforsikring, og om udlejer selv har skrevet noget specifikt om skader. Derefter er det vigtigt, at du beslutter dig for, hvilke forsikringer, du har brug for. Selvom forsikringer kan virke som trælse penge ud af vinduet, så kan de altså redde dig. Har du mange dyre ting, som du ikke ønsker at miste, er det en meget god idé at tegne en indboforsikring. Den dækker alt dit indbo ved pludselige skader og tyveri, og samtidig er der stor mulighed for at udvide den. Med udvidelse kan du få en ansvarsforsikring, så du er dækket, hvis du skulle ødelægge noget hos andre. Det er også muligt at få en pludselig-skade-forsikring, hvis tyveri og vejr ikke er skyld i ødelæggelsen. Det er også muligt at tegne en elektronikforsikring gør individuelle elektronikforsikringer overflødige. Med en elektronikforsikring kan alle elektriske devices ofte erstattes til nyværdi, indtil de er fire år gamle. Den dækker altså funktionsfejl, pludselige skader og også vandskader, dog nedsat efter år. Dette kan være en rigtig god idé, da vi køber mere og mere elektronik, som blot bliver dyre og dyre, og med dårligere og dårligere holdbarhed. En anden forsikring, du kan tegne, er en kasko for cykel, som dækker skader på cykler. 

Når du ved, hvilke forsikringer, du vil tegne, bør du kontakte forskellige forsikringsselskaber. Ligesom med meget andet, handler det om at få det bedste og billigste tilbud. Lav en liste med de forskellige selskaber, deres pris og dækning, og vælg den, der passer dig bedst. Det er altså vigtigt, at du sætter dig ind i forsikringer, så du er på den sikre side, skulle skaden være sket.


 

Søger du bolig? Søg blandt 6000+ ledige lejeboliger i hele Danmark
Søg lejebolig her
Envelope info@husvild.dk (Alle hverdage fra 10.00-16.00)
42 90 32 62 (Alle hverdage 9.30 - 12.00)
Mail info@husvild.dk (Alle hverdage fra 10.00-16.00)