Lejebolig og depositum | Hvad siger og betyder reglerne?

Kort om depositum i lejeboliger

Det at flytte ind i en lejebolig, det kræver ofte en stor sum penge, som man betaler på forskud. Dette kalder vi depositum, og det fungerer som en slags økonomisk sikkerhed for personen som udlejer sin bolig. Selvom det lyder simpelt, så kan det samtidig være som en by i Rusland at finde rundt i. Hvad udlejer kan tillade sig at opkræve af sine lejere i depositum? Hvad dækker et depositum, og hvor meget kan man forvente at få tilbage fra udlejer den dag, man flytter derfra? Disse spørgsmål er blot nogle af mange, som du kan have, når du bevæger sig ud på lejeboligmarkedet. Her er en kort men grundig beskrivelse af, hvad du bør være opmærksom på, når du skal til at leje en bolig.

Kort og godt om depositum

§ 34. Udlejer kan i lejeforhold om beboelseslejligheder og enkeltværelser til beboelse ved lejemålets indgåelse som depositum kræve et beløb svarende til indtil 3 måneders leje. Beløbet henstår til sikkerhed for lejerens forpligtelser ved fraflytning.

Dette er, hvad der blandt andet står i Lejeloven omhandlende depositum. Her understreges det, at det er en økonomisk sikkerhed ved fraflytning, og at det omhandler lejerens forpligtelser, altså at det har med lejeboligens vedligeholdelse at gøre. Her står også, at det kan være et beløb svarende til maksimum tre måneders husleje. Beløbet er dog helt op til udlejer, så længe det ikke overstiger de tre måneders husleje - og er der særlige forhold, så kan udlejer også få mulighed for at hæve beløbet over grænsen. Her er det er vigtigt at huske, at depositum og forudbetalt husleje ikke er det samme, men to separate ting, som begge ofte opkræves.

Lejer kan mene, at ting i boligen skal ordnes efter ens fraflytning. Det kan der være mange årsager til, som for eksempel:

  • At rummene trænger til maling

  • At gulvene trænger til at blive slebet

  • Generel istandsættelse

  • At der er mangel på husleje

  • At der er mangel på afregning af forbrug

Ofte aftaler man, at boligen skal efterlades som den blev overtaget. Med dette kan udlejer altså mene, at depositum kan bruges til at forbedre boligens tilstand tilbage til, hvad det var, før lejer overtog. Det kan altså være udlejer som står for forbedringen, men det kan også være lejer. Det er her vigtigt at understrege, at udlejer ikke må bruge depositum til at nyistandsætte boligen, men blot normalistandsætte - altså bringe lejligheden tilbage til den stand, som den var i, da den blev overtaget af lejer.

Der er ikke nogen begrænsning for, hvornår man skal have fået sit depositum tilbage. Sagt med andre ord, så er der ingen frist for udlejer, men normalt siger man, at det tager 1-2 måneder at få sit depositum tilbage. I denne proces kan det være klogt at kræve en rapport for istandsættelsen, så man ved, hvad man betaler med sit depositum. På denne måde kan man også se, hvad man kan forvente at få tilbagebetalt.

Hvad kan du gøre, for at få det meste af dit depositum tilbage?

Når man flytter ind i sin nye lejebolig, så er det en rigtig god idé at lave en grundig liste over boligens tilstand samt tage billeder. Billederne kan bruges som dokumentation for, at kunne vise, hvad man har overtaget. Af denne årsag kan det også være smart at tage billeder, når man har ryddet værelset eller boligen, og dermed dokumentere, hvordan tilstanden er ved fraflytning. Her vil man ofte kunne se, hvor man skal ind og istandsætte. Det kan også være rigtigt klogt at sikre sig, at udlejer ikke har stillet urimelige krav til istandsættelsen, og at istandsættelsen altså er noget, som kan opnås med depositum. Med disse to råd kan man undgå, at skulle betale for noget, som man ikke er skyld i. Derfor bør man også anskaffe sig istandsættelsesrapporten, hvor man utvetydigt kan se, hvad det er, som man betaler gennem sit depositum, og hvad man dermed bør forvente, at få tilbage.

Søger du bolig? Søg blandt 6000+ ledige lejeboliger i hele Danmark
Søg lejebolig her
Mail info@husvild.dk (Alle hverdage fra 10.00-16.00)