Indflytningssyn → Se de 12 ting du SKAL tjekke + guide!

Det du skal vide omkring indflytningssyn

Ifølge lejeloven har udlejer pligt til at afholde et indflytningssyn, hvis han/hun udlejer mere end én bolig. Desuden mister udlejere, der er forpligtet til at afholde indflytningssyn, sin ret til at påberåbe sig mangler ved boligen, hvis ikke der afholdes et indflytningssyn. Er der derimod kun tale om et enkelt lejemål, så har udlejer derimod ikke pligt til at afholde et indflytningssyn. Men der kan ikke herske nogen tvivl om, at det altid er en god idé at lejer og udlejer gennemgår lejeboligens stand, inden et lejemål påbegyndes.

Hvilke punkter tjekkes typisk ved et indflytningssyn?

  • Hvilken stand har vinduerne?

  • Hvordan ser gulvene ud?

  • Hvordan ser loftet ud?

  • Er døre og lister og træværk i god stand?

  • Er der malet ok?

  • Elafbryder/stik

  • Antennestik

  • Låse og nøgler

  • Radiatorer og rør

  • Toiletforholdene – wc-kummen, cisternen, vask, badekar/bruseniche, vandhane, fliser

  • Køkkenforholdene – køkkenbord, køkkenvask, køleskab, komfur, emhætte

Ved gennemgangen af boligen, skal fejl og mangler beskrives så detaljeret som overhovedet muligt. Det kan evt. også være en god idé at tage billeder som dokumentation, så der ikke er tvivlsspørgsmål ved fraflytningen af lejeboligen. Ved udflytning udbedres de fejl og mangler, der ikke er beskrevet i indflytningsrapporten, med dit depositum. Det er derfor yderst vigtigt at være så grundig som mulig ved indflytningssynet. Husk at få en kopi af udlejerens indflytningsrapport.

14-dages fristen

Det kan være nemt at overse vigtige detaljer ved et indflytningssyn. Det er derfor vigtigt, at du som lejer gennemgår hele lejeboligen meget grundigt de efterfølgende dage og rapporterer tilbage til udlejeren skriftligt med de fejl og mangler, som du har opdaget i de 14 dage efter lejemålets begyndelse. Igen, husk altid at tage billeder som dokumentation. Det er i sidste ende dit depositum, der trækkes på, hvis der skal udbedres ting ved din fraflytning, som der ikke er blevet påpeget under indflytningssynet eller de følgende 14 dage efter lejemålets begyndelse.

Vedligeholdelsespligten

Som lejer skal du huske at sætte dig ind i reglerne for, hvad din vedligeholdelsespligt dækker over. Ved at være det, ved du, hvad udlejer kan kræve istandsat ved fraflytningen. Dette punkt vil også være beskrevet i lejekontraktens § 8.

Fraflytning

Som lejer skal du altid aflevere din lejebolig i den samme stand, som da du flyttede ind. Der vil naturligvis være noget almindeligt slidtage på køkkenet og gulvene etc. så det skal der ikke tages højde for ved fraflytningen. Men du skal naturligvis overholde din vedligeholdelsespligt, mens du bor til leje, og har du forårsaget skader pga. misvedligeholdelse, kan udlejer kræve, at du dækker udgifterne hertil. Der vil i det tilfælde blive trukket penge fra dit depositum, og er der penge tilbage efter istandsættelsen, får du som lejer det resterende beløb tilbagebetalt.

Ifølge lejeloven er det dog ikke et krav at lejemål indgået efter 1. juli 2015, afleveres total ny-istandsat ved fraflytning, men at der derimod kun laves den nødvendige vedligeholdelse, eller hvis der har været misvedligeholdelse i forbindelse med lejemålet. Der er derfor en stor chance for, at du kan være så heldig at få tilbagebetalt store dele af dit depositum ved fraflytning.

Søger du bolig? Søg blandt 6000+ ledige lejeboliger i hele Danmark
Søg lejebolig her
Envelope info@husvild.dk (Alle hverdage fra 10.00-16.00)
Envelope info@husvild.dk (Alle hverdage fra 10.00-16.00)