Lejekontrakt A9? Her er hvad du skal vide - Husvild.dk

En Lejekontrakt A9 er blot det retslige navn for en helt almindelig lejekontrakt, som udlejeren benytter når der skal bruges en lejekontrakt. Lejekontrakten er det dokument, hvori forskellige vilkår, pligter og rettigheder som skal overholdes i lejemålet fremgår. Det oplyser blandt andet det månedlige husleje beløb samt forudbetalt leje og depositum som lejeren skal betale for at acceptere lejeaftalen. Ydermere fremgår også størrelsen på lejemålet, antal kvadratmeter, inventar mv. på lejekontrakten, da den har til formål at oplyse hvad der indgår i lejeaftalen.

Lejekontrakt A9 indeholder tilmed en angivelse af, hvilke parter som er en del af lejekontrakten, hvilke roller de har i kontrakten samt deres forpligtelser. Som udgangspunkt er både lejer og  udlejer i lejeforholdet underlagt gældende lovgivning jvf. Lejeloven, medmindre at andet er aftalt. Fravigelser af lejelovens regler skal anføres i den såkaldte §11 i lejekontrakt A9. Her skal det fremgå, hvilke specifikke fravigelser som er gældende. Udover ovenstående finder man i en lejekontrakt A9 også aftaler vedrørende varme, vand og el samt hvordan de betales og hvilke gældende regler der er. Lejekontrakten inde også specifikke specifikke detaljer omkring ejendommens regler. Det kunne være alt fra husorden og hvad reglerne er med hensyn til fester o. lign. til hvad ejendommens holdninger er til husdyr i boligen. Der fremgår også hvilke muligheder man har for tv og internet i lejligheden, hvilket afhænger meget af ens boligs placering og boligforeningens regler.

Hvad indeholder Lejekontrakt A9?

En lejekontrakt A9 kan se forskellig ud i dens udformning, men indeholder som udgangspunkt altid disse 12 punkter:

  • §1 - Parterne og det lejede

    • Her angives hvilke parter som indgår i lejeaftalen og hvad lejeaftalen drejer sig om. Det fremgår hvad lejeren har af pligter og rettigheder i forhold til udlejeren.

  • §2 - Lejeforholdets begyndelse og ophør

    • Beskriver blot i hvor lang tid lejeaftalen gælder, hvilken dato og at det fortsættes indtil det opsiges. Opsigelsen skal som udgangspunkt altid foregå skriftligt.

  • §3 - Betaling af leje

    • Angiver hvad prisen er for det aftalte lejemål, hvornår det skal betales m.v.

  • §4 - Depositum og forudbetalt leje

    • Her angives hvor stort depositum lejer skal betale samt hvor mange måneders forudbetalt leje der skal betales til udlejer. Ifølge gældende lovgivning kan udlejer kræve tre måneders depositum, tre måneders forudbetalt leje samt leje fra den første måned lejer flytter ind.

  • §5 - Varme, Køling, Vand og El

    • Foreskriver hvad aftalen og vilkår er, med hensyn til forbrug af varme, vand, el og køling.  

  • §6 - Fællesantenner og Kommunikationstjenester

    • Beskriver hvordan lejer tilslutter sig til eventuelle tv og internetforbindelser på matriklen.

  • §7 - Lejemålets stand ved indflytning

    • Her gælder der specifikke regler for udlejer i og med at det kræves at der afholdes indflytningssyn ved ny lejer. Lejemålets stand skal nemlig afklares før ny lejer kan flytte ind.

  • §8 - Vedligeholdelse

    • Her fremgår det, hvis ansvar det er at vedligeholde lejligheden - om det er lejer eller udlejer. Eventuelt hvilket beløb lejer skal betale for vedligeholdelsen af lejligheden.

  • §9 - Inventar

    • Som titlen på stykket beskrives det, hvilket inventar som indgår i lejligheden. Alt fra komfur til vandvarmere skal opgøres.

  • §10 - Beboerrepræsentation, Husdyr, Husorden mm.

    • Regler omkring f.eks. husdyr, fester, obligatorisk deltagelse ved beboermøder kan findes her.

  • §11 - Særlige vilkår

    • Dette stykke af lejekontrakten er anderledes i forhold til de andre, da det er her eventuelle fravigelser fra gældende lov skal påføres - f.eks. forbindelse med fremleje eller lignende situationer, skal §11 tages i brug.

  • §12 - Underskrift

    • Det er naturligvis her lejer og udlejer binder sig til kontrakten ved hjælp af deres underskrift, som gør lejekontrakt A9 gældende.

Lejekontrakt A9 er uden sidestykke det mest brugte kontraktformat i lejeforholdet mellem lejer og udlejer. De 12 paragraffer er som regel gennemgående for langt størstedelen af alle lejekontrakter i Danmark.
 

Søger du bolig? Søg blandt 6000+ ledige lejeboliger i hele Danmark
Søg lejebolig her
Mail info@husvild.dk (mandag til fredag 9-16)