Sådan holder du huset pænt udvendigt

Det er sådan du holder huset pænt udvendigt

Uanset om du er lejer eller ejer af dit hus, så er det vigtigt at holde det i god stand. Både indvendig og udvendig. At dit hjem holdes pænt, sikrer dets værdi i fremtiden, ligesom det for mange giver personlig værdi, at huset ser præsentabelt ud i hverdagen.

Det er lettere at støde på fnullermændene i sofahjørnet, end det er at bemærke algerne på taget. Derfor prioriteres den indvendige vedligeholdelse og rengøring ofte langt højere end den udendørs.

For hvor skal du starte din udendørs vedligeholdelse? Hvad holder dit hjem nydeligt at kigge på udefra? Hvad overser du? Og hvordan foretager du dig en udendørs make-over på dit hus på letteste vis?

 

Den grønne pestilens

De sniger sig ind på dig, når du ikke ser dig om. Dit hus kan ikke undgå at blive angrebet af alger. Den grønne fjende er uundgåelig, og med tiden bliver besættelsen lidt for tydelig på taget og fliserne.

Vil man komme algerne til livs, er der den gammeldags metode med kost, spand og knofedt. Manuel afvaskning af alger er tidskrævende og kedeligt - og ofte er det også besværligt at rense taget på denne vis. Nogle bruger en højtryksrenser for at gøre rengøringen mere effektiv, men renseren er i mange tilfælde for hård ved flisers overflade.

Vil du spare tiden og besværet med at kæmpe mod den grønne besættelsesmagt, kan du f.eks vælge at spørge Algespecialisten om hjælp. Algebehandling udført af en fagmand sikrer dig et effektivt renset tag, eller fliser, der holder sig pæne og rene længe fremover.

 

Den æstetiske forskel

Facaden er den mest tydelige, udvendige del af dit hus. Holdes facaden flot, vil helhedsindtrykket af huset i høj grad være godt. Derfor er ydermuren vigtig at have øje for.

Udover det æstetiske indtryk af dit hjem, sikrer du dig også at dit hus’ stand holder, når du sørger for at beskytte facaden. Skal huset holdes pænt, bør du behandle eller male ydermuren hvert femte til syvende år, alt efter hvilken type overflade din bolig har.

Sommeren er det bedste tidspunkt at måle de udvendige vægge på. På denne årstid er du sikret udluftning og mindst risiko for regnskyl. Er din facade af træ, giver det endnu mere mening at vente til de varme måneder med at behandle overfladen. Der skal nemlig helst være mellem 10 og 25 grader, når du behandler træværket.

Er facaden tidligere blevet kalket, bør du overveje at gøre dette igen fremfor at male. Generelt fraråder murere at male direkte på murværk, da malingen resulterer i, at muren bliver mere følsom overfor frost. 

Ellers kan du arbejde på at forbedre haven. Haveunivers.dk har gode artikler om det, men også Blomsterverden har spændende guides og artikler.

Den synlige faktor

Det kan nemt blive til daglige irritationsmomenter, hvis vinduerne er fedtede, grisede og beskidte. Du bemærker, at dine vinduer ikke er rene, når du sidder indenfor og må tage til takke med en komprimeret udsigt, ligesom det vil være tydeligt udefra, at dine vinduer ikke er rengjorte. At vinduespartierne er snaskede, er tydeligt, og det bidrager bestemt ikke til husets pæne look.

Det er dog et stort arbejde at pudse alle hjemmets vinduer. Specielt, når det både skal gøres indvendig og udvendig.

Ydermere kræver det ikke blot tid at pudse vinduer - hvis det ikke gøres med den rette teknik, vil der dannes striber henover ruderne. Virker opgaven uoverskuelig, kan du opsøge hjælp hos Clpolering, der med teknikken, effektivitet og servicen i orden gør dine vinduer rene på upåklagelig vis.  

Den uventede fjende

Hvis du vil undgå fugtskader og dannelse af svamp, må du være opmærksom på dine lister, fatninger og vinduer. Ved disse områder dannes der nemt svamp og sprækker. Tjek, om farven er normal, listerne stærke og udseendet uden skrammer.


 

Søger du bolig? Søg blandt 6000+ ledige lejeboliger i hele Danmark
Søg lejebolig her
Mail info@husvild.dk (mandag til fredag 9-16)