Spar på varmeregningen

Det du skal vide omkring at spare på varmeregningen

Vi vil alle gerne spare penge, især hvis det er nemt og ligetil. Som lejer betaler man typisk vand og varme over huslejen, eller aconto som det kaldes. Aconto er et fastlagt beløb, du betaler på forskud, som er udregnet på baggrund af et tidligere skøn af dit forbrug. Dit faktiske forbrug bliver opgjort 1 x årligt – og det er selvfølgelig her, vi gerne vil have nogle af pengene tilbagebetalt.

Gode råd til billigere varmeregning

Du kan selv gøre en masse, for at spare på varmeregningen. Vi giver dig her nogle gode råd – nemt og ligetil at gå til:

  • Luft ud 3 gange dagligt i 5-10 minutter pr. gang – især efter bad, tøjvask og madlavning. Ikke alene påvirkes indeklimaet i en positiv retning, men det større luftskifte i boligen, gør, at varmeregningen mindskes.

  • Sommerluk altid for varmen. Det er ikke nok at lukke på termostaten på radiatoren!

  • Sluk altid for radiatorerne, når du lufter ud!

  • Hold stuetemperaturen på 20-21 ° C. i vinterperioden.

  • Indstil alle termostaterne ens, så der er lige varmt i alle rum (på denne måde får du en ekstra sidegevinst – nemlig mindre kondens og dermed mindre risiko for skimmelsvamp).

  • Placér ikke en sofa eller andre store møbler foran radiatorer, da de vil blokere for varmen og forhindre varmen i at cirkulere rundt.

  • Træk gardiner og persienner for om aftenen, så varmen bedre ”holdes på” og træk dem fra igen næste morgen, så solens stråler kan varme boligen op i dagtimerne.

  • Skru ned for varmen, hvis du får mange gæster.

  • Hæng aldrig tøj på din radiator – det vil få radiatoren til at lukke for varmetilførslen.

  • Luk dørene i boligen, så du på den måde bedre holder på varmen.

  • Sørg for at dine vinduer og døre er tætte og lukket ordentligt.

  • Spis varme måltider i efterårs-og vinterperioden. Supper opvarmer også hjemmet, og du kan derved spare på energiniveauet i hjemmet.

Aflæs varmemåleren

Aflæs din varmemåler en gang om ugen. På denne måde kan du nemt holde styr på dit forbrug – og du får ingen ubehagelige overraskelser. Du skal også huske at tjekke dine termostater 1-2 x årligt, for at teste om dine radiatorer fungerer optimalt. Det kan alle nemt gøre ved først at skrue helt op for varmen, efter en time skal radiatoren være varm. Herefter slukkes de og tjekkes, om radiatoren er kold efter en time. Ved problemer, skal du kontakte din udlejer.

Styr forbruget automatisk

Et automatisk styret forbrug gør, at du kan få lavere temperaturer om natten, og når der ikke er nogen hjemme og på den måde spare markant mange penge årligt. De fleste automatisk styret varmemålere, kan styres via en app på telefonen, så man dermed hele tiden kan følge med i ens private varmeforbrug.

Det er bare med at komme i gang med de forskellige tiltag, så du hurtigst muligt kan begynde at spare penge på din varmeregning. Ikke alene vil du med garanti spare penge, du vil samtidig være en vigtig brik i den globale reducering af energiforbruget og dermed udledningen af drivhusgasser.

Søger du bolig? Søg blandt 6000+ ledige lejeboliger i hele Danmark
Søg lejebolig her
Envelope info@husvild.dk (Alle hverdage fra 10.00-16.00)
Envelope info@husvild.dk (Alle hverdage fra 10.00-16.00)