Vesterbros 6 skjulte skatte

Er du ny i København eller leder du efter et nyt sted at nyde din kaffe?
Så læs med her - Jeg har fundet 6 af Vesterbros gemte skatte.

 

Eksotisk jungle  - Pool og bar 

 

Er du også træt af byens larm og støj? Så læs med her! Jeg har nemlig dit nye tilflugtssted.

 

På et hotel midt i byen, finder du dette smukke og eksotiske jungleområde. Her får du både en rolig atmosfære samt en god og afdæmpet stemning. Stedet giver dig overskuddet tilbage og en helt fantastisk følelse af ro og glæde.

Jeg må indrømme, at jeg helt glemte, at jeg stadig befandt mig i København.

 D. 1. marts 2019 åbner Guldsmedens fredagsbar, som man frit kan deltage i. Her vil der kunne købes lækre eksotiske cocktails i deres poolbar og en DJ vil underholde, med musik. Deres rooftop åbner kl 16.00, hvor du sammen med dine venner/veninder eller kæreste, kan nyde det danske forår.

Prisen for at deltage er 75 DDK, men til gengæld kan du frit lægge din jakke i garderoben, samt nyde et glas Cava enkluderet i denne pris.

'Det er bestemt et sted jeg vil anbefale, om du er tilflytter eller bosat i byen'

 


Adresse: Gyldenløvesgade 19 1600 København

 

 

Cafe Dyrehaven

 

Leder du efter et hyggeligt sted, hvor du kan nyde en frokost, eller bare en øl, så er denne charmerende cafe et sted du bør besøge.

 

 Dette sted har en af Københavns mest hjemlige og hyggelige stemninger, hvor man stille og roligt kan nyde sin frokost. Deres indretning er ikke som Københavns traditionelle cafeer, med bord til to. De har istedet valgt at samle deres gæster i små hyggelige kroge, hvor man nemt kan sidde en stor gruppe venner (klart et pluls).

 

  Har du også altid svært ved, at beslutte dig for hvad du skal have at spise? Så er Dyrehaven stedet for dig. Deres menukort er nemlig kort og simpelt og tilbyder både morgenmad, frokost og aftensmad.

Stemningen og betjeningen hos personalet er i toppen og priserne er noget alle kan være med på.

Besøget værd!

 

Adresse: Sønder Boulevard 72 1720 København V

 

Carlsberg Byen

 

Carlsberg Byen er Københavns nye in-sted på Vesterbro.

 

Omkring Carlsbergs gamle øl-bryggeri, begyndte de i 2016 at bygge en helt ny bydel i København, med lejligheder, skoler, børnehaver, cafeer, butik, parker og en masse andet. Udover alle de nye flotte designer-bygninger, har Carlsberg Byen selvfølgelig valgt at beholde de mest værdifulde og smukke udsmykninger. Du har måske hørt om elefantporten og det gamle bryggeri, men også statuer og gamle beskrivelser om Jacobsen-familiens historie er at finde i denne lille by.

Carlsberg Byens vision er at skabe en bydel, hvor man både kan bo, arbejde, hænge ud, besøge, shoppe eller gå en tur. Derfor er de grønne områder og pladser noget de har vægtet. Boblepladsen er en stor offentlig plads, hvor man har mulighed for at hænge ud, drikke en kaffe, skate eller hvad der lyster. Efter det kan man gå en tur i J. C. Jacobsens Have og tage en dejlig afslappet lur.

Denne 160 årige gamle bydel er klart besøget værd! 


Adresse: Ny Carlsberg Vej 140, 1799 København

 

 

 

Cocktail bar - 1656

 

På en sidegade kaldet Gasværksvej bag en stor sort metaldør, finder du denne helt fantastiske og elegante cocktailbar, med en stemning du SKAL opleve!

 

Når du åbner døren ind til denne bar møder du en helt unik stemning og atmosfære. Måden 1656 har indrettet deres bar, er med sikkerhed noget de har tænkt længe over.

Små hyggelig kroge med bløde sofaer og lænestole, giver dig en helt speciel og rolig føles når du nyder din cocktail. Musikken er afdæmpet covernumre, som virker afslappende. Alt larm og uro fra byen forsvinder, og du vil til sidst glemme, hvor du er. Deres cocktails er helt igennem unikke og SUPER gode! Priserne er måske ikke SU venlige, men hvis du bare gerne vil nyde 1-2 cocktails, er det bestemt et sted du burde besøge.

PS. Det er det perfekt date sted!

 

Adresse: Gasværksvej 33, 1656 København

 

 

 

 

Lokomotivværkstedet 

 

Elsker du også det gamle København? Så har jeg stedet lige for dig!

 

Dette gamle Lokomotivværksted, som har beliggenhed bag Hovedbanegården, er bestemt et sted, der er værd at besøge. Det er ikke nemt at finde vej til dette unikke område, men vejen findes.

 Enten kan du tage en gangtunnel, som du finder på Enghavevej, ellers kan du gå via Vasebygade. Hvis du følger Otto Busses Vej, som er en sidevej til Kalvebod Brygge, kan du komme helt tæt på DSB’s gamle centralværksted.

Dette skønne og harmoniske sted, er ikke bare et sted man burde se. Turen derud er nu også en oplevelse i sig selv.

 

Adresse: Lad os se om du kan finde den ;)

 

 

Rigsarkivets Grønne Taghave

 

Hvis du elsker at gå eller cykle, er dette sted lige noget for dig.

 

I forbindelse med at det nye Rigsarkiv blev bygget ved kalvebod Brygge, besluttede Schønhrr A/S at lave en 7.000 m2 offentlig taghave, og samtidigt skabe et nyt byrum. Denne taghave forbinder Bernstorffsgade med KnippelsBro og er fyldt med grønne og smukke områder. Turen gennem denne have er helt igennem fantastisk, også fordi arkitekturen og designet bag Rigsarkivet er meget dekorativt og gennemtænkt.

 

Så har du brug for et pusterum fra byens travle gader, er denne smukke have et sted der burde ses.

Adresse: 1560 København

SANDY LEE G.

 

Boligsøgende på Vesterbro?

Vi har lige nu 400+ ledige lejeboliger.

KLIK HER FOR AT SE ALLE +400 LEJEBOLIGER PÅ VESTERBRO

Søger du bolig? Søg blandt 6000+ ledige lejeboliger i hele Danmark
Søg lejebolig her
Mail info@husvild.dk (Alle hverdage fra 10.00-16.00)